Det er så irriterende, at mange mennesker – om det så er privat eller erhvervsmæssigt – mere har tanke på besparelse eller profit, når de skal se på, hvad der skal gøres med deres ejendom, hvorfor man måske venter eller ligefrem sparer på sådan noget som brandsikring.
Man tænker måske på det som noget dengse-værk a la den slags, som kun dydsmønstrene lyttede til i folkeskolen, når man den enkelte gang om året havde en brandøvelse.
Man hørte måske ikke rigtig efter, man var bare glad for at komme ud fra skolen, så man i det mindste ikke skulle lave skolearbejde.
Her senere i livet hører man så forslag om, at man burde brandsikre ens inventar, bolig med videre, og så tænker man tilbage på alle de gange, man lavede brandøvelser, blev orienteret om nødudgange, hvordan proceduren var og så videre.
Og hvor tit endte man så med at bruge det?
Stort set aldrig og måske kun ved en fejl, og resten af tiden er det faktisk træls for en, synes man, at man skal følge brandfolkenes anvisninger om fordeling af ens sager, ikke obstruere visse gange og tydeligt skilte med, hvor man kan finde brandslukkere, alarmer, økser med videre.
Og så er der endda lige pengeaspektet ved det, som man gerne vil spare væk.
Mange ser på det som en belastende forsikring, for godt nok betaler man til den for at føle sig sikker, men tit får man ikke glæde af de penge igen,
Men angående forsikring, så kan det jo være et krav, hvis man skal få forsikringen udbetalt, hvis der nu alligevel skulle opstå brand, at man havde installeret en brandsikring.
Så kan det føles som tidsspilde at bruge så lang tid på det, men i sidste ende vil man jo være glad, hvis uheldet skulle være ude.
Måske sker det sjældent med brande – og sådan bør det også være!